TDC Net ruller fibernet ud
28. januar 2023:
TDC Net har siden november 2022 nedgravet fibernet i vore fortove. Projektet udføres af Fiberkysten, som meddeler, at projektet forventeligt bliver afsluttet inden udgangen af 1.kvartal 2023.
Inden projektet kan afleveres, vil TDC Net indkalde formanden for grundejerforeningen til gennemgang. Her vil bestyrelse og vejudvalg påpege fejl, mangler og skader som måtte hidrøre fra fibernet projektet. Vi forventer at TDC Net og Fiberkysten udbedrer alle skader efter projektet. Vi har endnu ikke fået informationer om varigheden af skadeudbedringen.
Opdatering om projektet vil ske her på siden.
Alle grundejere opfordres til, hvis skader som følge af fibernet udrulningen opdages, at dokumentere skaden ved at fremsende 1-2 fotos samt en kort beskrivelse på en mail til vejudvalget (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.).