Skifter du til elbil?

Læs vejledningen til placering af hjemmelader

Er I blandt de mange, der står overfor at anskaffe en elbil, så er her et par gode råd. Start med at læse vejledningen fra Københavns Kommune om placering af ladestander. Den bedste løsning er at placere ladestanderen i egen indkørsel.

Hvis I ikke har en indkørsel eller planer om at etablere en indkørsel, anbefaler vi og kommunen, at ladestander placeres på matriklen ud til fortovet, og at I etablerer en oplukkelig metalskinne, som kablet føres i ud til fortovskanten.

En placering af ladestanderen ude ved fortovskanten (mellem flise og kantsten) er lovlig, men kan ikke anbefales, da der er stor risiko for, at den bliver påkørt eller på anden måde beskadiget.

I skal søge kommunen om tilladelse til at etablere ladestander ude ved fortovet. De vil kræve en skriftlig godkendelse fra grundejerforeningen, og den kan I få ved at skrive til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Opsætning af ladestander til brug i egen indkørsel kræver ikke godkendelse fra kommunen. Det er kun, når I ønsker at placere ladestander med kabelføring i fortovet eller ved kantsten.

Bestyrelsen vil klart anbefale at husstande med bil etablerer en indkørsel, hvis I ikke allerede har en. Vejene er fyldt godt op med biler, og en ladestander giver jer ikke fortrinsret til kantstensparkering foran jeres ladestander. Der kan parkeres tidsubegrænset på alle foreningens veje.

Læs kommunens vejledning: https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/index.asp?mode=detalje&id=2004